Print

En Logo-fil i et Vektor-format benyttes eksempelvis til bogtryk, digitalt print, avis- og magasinannoncer, tekstil tryk, bannerprint og print/tryk på gaveartikler. Typiske filformater er AI og EPS og kræver professionel software(Adobe).

2 vigtige fil-formater til formidling af Vektor-baseret logo-grafik

.ai

AI er forkortelsen af Adobe Illustrator, som er et vektorbaseret softwareprogram, udviklet af Adobe Systems. Adobe Illustrator blev oprindelig udviklet som tegneprogram til Apple MacIntoch og er senere udviklet til også at virke på Windows platformen. Programmet bruges primært professionelt og benyttes specielt i den grafiske branche til at tegne og udforme logodesigns. Type: Vektor-baseret grafik-format. Primær brug: Grafisk design og produktion. Software: Kan åbnes i Adobe Illustrator. 

.eps

EPS er forkortelsen af Encapsulated Post Script, som er et meget anvendt fil-format til enten vektor-grafik eller bitmap-billeder. Originalt logo-grafik bliver ofte gemt i et EPS-format og de fleste grafiske programmer er i stand til at åbne dette fil-format, så man får mulighed for at arbejde videre med logo-materialet. EPS-formatet giver ligeledes angang til flere avancerede udskriftsindstillinger i forbindelse med trykning og grafisk produktion. Type: Vektor-baseret grafik-format. Primær brug: Grafisk design og produktion. Software: Kan åbnes i Adobe Illustrator og Photoshop.