DIGITAL

En Logo-fil i et Pixel-format til eksempelvis websider og til forskellige skærmformater. Typiske filformater er PNG, JPEG og GIF.

2 vigtige fil-formater til formidling af Bitmap-baseret logo-grafik til digitalt brug.

.jpeg eller .jpg

JPEG er forkortelsen af Joint Photographic Experts Group, som er den komite, der i 1980érne blev stiftet og vedtog standarden. Næsten alle digitalkameraer og grafikprogrammer kan gemme i JPEG-formatet. Fil-formatet understøttes af de fleste apparater, der har med digitale billeder at gøre, og kan komprimere filerne, så de fylder meget lidt. Men ved høj JPEG-komprimering mister man også meget billedkvalitet. JPEG er et udmærket valg til almindelige fotos, så længe man ikke komprimerer billederne alt for meget. Gennemsigtighed understøttes ikke i dette format. JPEG er det mest almindelige fil-format til digitale billeder og er ligeledes det mest anvendte fil-format til at lagre eller overføre digitale fotografier på World Wide Web og i digitalkameraer. Type: Bitmap-baseret billed-format. Primær brug: Webdesign og animationer. Software: Kan åbnes i Acrobat Reader, PhotoShop eller et andet billedprogram.

.png

PNG er forkortelsen af Portable Network Graphics, som er et fil-format der er godkendt som international standard af World Wide Web Consortium (W3C) som en erstatning for GIF-formatet(se næste afsnit). PNG-formatet har nogle interessante fordele i forhold til GIF- og JPEG-formatet og med en stærkt forbedret farvegengivelse med 256 niveauer af gennemsigtighed og tabsfri komprimering, hvilket holder filstørrelsen nede, har det gjort PNG-formatet til et populært valg eksempelvis til billeder med lille tekst eller bløde farveovergange. Type: Bitmap-baseret billed-format. Primær brug: Webdesign og animationer. Software: Kan åbnes i Acrobat Reader, PhotoShop eller et andet billedprogram.